Jyske arbejdsprincipper har hjulpet entreprenørvirksomhed til tops

Sponsoreret

KG Hansen er en jysk entreprenørvirksomhed, som har udviklet sig gennem årene. Selvom virksomheden snart kan fejre 110 års jubilæum, er det stadig de grundlæggende jyske værdier fra de spæde dage, som præger dagligdagen og arbejdet. 

Om små to år kan KG Hansen fejre 110 års jubilæum. Den Grindsted-baserede entreprenørvirksomhed blev nemlig grundlagt tilbage i år 1910 af murermester Karl Georg Hansen, der ønskede at levere byggearbejde, som han personligt selv kunne stå inde for. Den tilgang til store byggeprojekter har bragt virksomheden langt, og snart kan de nu mere end 160 medarbejdere altså fejre virksomhedens runde fødselsdag.

Det kræver et solidt fundament at bygge en virksomhed op. Særligt i byggebranchen, der i den grad må siges at være styret af økonomiske op- og ikke mindst nedture. Er der ingen penge i virksomheds- eller kommunekasserne, kan der ikke bygges.

KG Hansen har overlevet diverse økonomiske samfundsudfordringer, og igennem årene har virksomheden udviklet sig til det, den er i dag. En virksomhed, som primært leverer hoved- og totalentrepriser på store byggeprojekter vest for Storebælt.

Virksomheden profilerer sig i særdeleshed på grundprincipper som respekt, ansvarlighed, troværdighed og høj faglighed i arbejdet, hvilket også var kendetegn for det arbejde, Karl Georg Hansen selv udførte i tidernes morgen.

Siden 1979 har KG Hansen været fondsejet, og igennem KG Fonden er virksomheden med til at støtte en række almennyttige organisationer. Eksempelvis donerede fonden 1 million kroner til nye headspace-centre i 2015 til fordel for udfordrede børn og unge i Billund og Herning.

Udover hoved- og totalentrepriser skiller den jyske entreprenørvirksomhedsig også ud ved selv at producere beton til murerarbejde.

Indlægs forfatter: duerikkeadmin