Tips til camping for hele familien

Sponsoreret

dec11

Det er aldrig for tidligt at begynde at campere med dine børn. Camping kan give børn nogle rigtig gode oplevelser, som de vil huske resten af deres liv. En ferie, hvor I camperer sammen som familie, kan åbne alles øjne for naturen, vække alle jeres sanser og give jer det nærvær, der kan være svær at nå i dagligdagen.

Vælg den rigtige campingplads for familien

For at det skal blive en god ferie for alle store som små, er det vigtigt, at I tager jer god tid til at finde en campingplads, hvor der er aktiviteter, der passer til alle aldre. Sæt dig godt og grundigt ind i hvilke aktiviteter, der er på campingpladsen, men også hvilke aktiviteter, der er nemme at komme til i nærområdet.

En del campingpladser har opslagstavler, hvor de anbefaler forskellige aktiviteter. Det kan være alt fra traveture i skoven eller på naturstier, leje af cykler til leje af både eller kanoer. Eksempelvis ligger Hjarbæk Fjord Camping i flotte omgivelser i Midtjylland. De har en masse aktiviteter klar til både børn og voksne.

Gør tingene sammen

Når I ankommer til campingpladsen, er det måske nemmest, hvis du selv ordner campingvognen eller slår teltet op. Men en campingtur giver god grobund for, at I som familie gør tingene sammen. Børn elsker at hjælpe de voksne og at få et ansvar, så de føler, at der er brug for dem.

For at de voksne ikke hænger på alt, er det en rigtig god idé at give alle nogle aldersrelaterede og meningsfulde opgaver.

 

 

Indlægs forfatter: duerikkeadmin